Praktisk Homøopati
Et 2-årigt uddannelsesforløb
Deltid, 240 timer, du optjener 240 RAB point. Forløbet er godkendt som efteruddannelse af ZCT.
Start i uge 2, 2025 - 9. januar
Alt undervisningsmateriale er inkluderet, herunder et omfattende materia medica i flere bind. (plantemidler, mineralmidler osv.)
Uddannelsens emner og moduler
1. år:
Forskning, viden, potenser og frekvenser
Symptomernes verden, sygdomme og menneskets helhed
Midlerne:
Planteverdenen:
Urter (danske, udenlandske)
Lægeplanter
Andre planter
Dyr:
Forskellige substanser fra dyr
Svampe:
Udvalgte svampepræparater
Mineraler:
De forskellige typer og molekylære kombinationer
Andre præparater
2. år:
Klassisk-moderne homøopati, kombinationer
Isopatiske præparater
Spagyriske præparater
Potenser og frekvenser
Sygdom og smerte
Mennesketyper
Kombinationer og veje til symptomer og sygdomme
Behandlinger af dyr og natur
Den homøopatiske konsultation
2 veje ind
Mennesket, maden og miljøet
Allopatisk medicin og homøopati
At sanse det rette middel - kommunikation med naturens midler og naturen i mennesket
Fremstilling af homøopatiske præparater, i samklang med naturen.
Undervisningsdage
1. år: Torsdage, aften fra 19-19.45 - 20-20.45 og 21-21.45
2. år: Tirsdage, aften fra 19-19.45 - 20-20.45 og 21-21.45
Hvis hele holdet ønsker det, kan undervisning rykkes efter behov indenfor samme uge. Nogle uger rykkes torsdagsundervisning til onsdag på grund af helligdage. Der er aftner, hvor der ikke er undervisning, da 20 timer er til praktisk levende undervisning med blandt andet udflugt til klosterhaver.
Vi starter i uge 2.
Herefter er der 40 undervisningsaftner hvert år, på nær de nævnte undtagelser. Det kan variere i marts/april, alt efter, hvornår påsken falder.
Dagene for den praktiske undervisning aftales.
Efter år 2, er der juleferie og de to første uger af året til at lave eksamensopgave, og eksamen er i uge 3.
År 2025 (ferieuger i parantes):
Ugerne: 2,3,4,5,6 (7,8) 9,10,11,12,13,14,15 (16), 17,18, 19, 20, 21, 22*, 23*, 24, 25, 26 (sommerferie: 27, 28, 29, 30) 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40 (41, 42) 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50.
(*uge 22 og 23, Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag, torsdagsundervisning rykkes til dagen før, onsdag aften)
År 2026 (ferieuger i parantes):
Ugerne: 2,3,4,5,6 (7,8) 9,10,11,12,13, (14),15, 16, 17,18, 19, 20*, 21, 22, 23, 24, 25, 26 (sommerferie: 27, 28, 29, 30) 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40 (41, 42) 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50.
(*uge 20, Kr. Himmelfartsdag, torsdagsundervisning rykkes til dagen før, onsdag aften)
Nyt hold starter hvert år i uge 2.
Prisen ligger fast for de to første hold, med start i henholdsvis 2025 og 2026.
Velkommen til et øjenåbnende forløb i energimedicinens verden.
Den nye tids medicin.
Fra naturen til os.
Værdi og fokus for uddannelsen
Der er grundlæggende brug for et nyt perspektiv på både klassisk som moderne homøopati. De gamle klassiske skoler bygger på antroposofien fra forrige århundrede, og der er i den elementer, der er for dogmatiske og grundlæggende mere besværlige, end nødvendigt. Der er gennem tiderne opstået en kløft mellem de forskellige retninger indenfor homøopatien, men sådan behøver det ikke at være. Viden kan bygge bro.
På skolen oplever jeg et øget behov for uddannelser baseret på nyere forskning, og uddannelsen er baseret på netop bred som dyb forskning i homøopati samt på nye kvantefysiske indsigter.
På uddannelsen præsenteres man deri også for en ny frekvensmæssig forståelse for, hvad sygdom og smerte egentligt er.
Produkter og mærker: Ofte lærer man her til lands kun homøopati gennem specifikke præparater. Skolen har selv haft et grundforløb i moderne homøopati baseret på et specifikt mærke - det kan være en udmærket tilgang, men vil så ofte også binde de terapeutiske løsninger til det specifikke mærke, man har lært om.
På dette forløb frigør vi os fra produkter og mærker og kigger dybt i midlernes frekvenser, virkninger og sjæl/rytme. Vi lærer selv at kombinere præparaterne, når det er nødvendigt. Vi lærer at sanse frekvenserne fra præparater til klient. Vi lærer at kommunikere med naturen.
Det praktiske
Uddannelsen er live undervisning over web/Moodle, og undervisningen optages og kan genses et år frem fra undervisningsdato.
Uddannelsen er en to-årig deltidsuddannelse med undervisning 3 timer (*a 45 min) om ugen i 40 uger om året.
120 timer pr år, 240 timer i alt.
Aften fra 19-19.45, fra 20-20.45 og 21 - 21.45.
Der undervises fra uge 2. Der er ikke undervisning i vinterferie (uge 7 og 8), påskeferie og efterårsferie (uge 41 og 42). Der er ikke undervisning de to sidste uger i december, samt i 4 uger i juli måned (12 uger i alt).
Ved sygdom/fravær må man høre/se optagelsen før næste gang. Spørgsmål kan da sendes til lærer på mail.
Nyt hold begynder som nævnt fra uge 2, men kan også hoppe på op til 3 måneder inde i forløbet. Der er små hjemmeopgaver fra gang til gang, som bruges i undervisningen.
Hver undervisningsaften bruges ca 15 min på spørgsmål.
Man stiller spørgsmål i chatten, som så samles op og besvares i spørgerunden. Der kan også stilles spørgsmål live, men man skal være indstillet på, at ens stemme, spørgsmål og svar da optages og vil kunne høres af andre studerende, der lytter til optagelsen efterfølgende.
Du skal regne med en forberedelsestid fra gang til gang på cirka en time.
NB. Se muligheder for betaling ved at klikke på undermenuen til denne side: pris og betaling- Praktisk homøopati
Forudsætninger for at deltage
Det her er en helt nye måde at anskue homøopatien på - selvom vi tager det bedste fra det gamle, er viklerne alligevel helt friske - også på hvad sygdom og ubalancer er.
Du behøver derfor ikke have andre forudsætninger end, at du virkelig gerne vil lære det her - og kan lide at hjælpe og til en vis grad kan læse mennesker. Så skal jeg nok hjælpe dig med, hvor du kan indhøste ekstra viden om fx fysiologi og sundhed/sygdomme - hvis det bliver nødvendigt. Er du allerede behandler, vil jeg måske bede dig glemme det, du har lært. I hvert fald for en stund - for det, du får med her, skal nok blive koblet på det, du allerede har af redskaber.
Når du er færdig
Er du i stand til at lægge en homøopatisk behandling til rette for din klient - og du er ikke "mærke-afhængig", men kan plukke frit fra alle hylder. Fra enkeltmidler til kompleksmidler - fra klassisk, til isopatisk, til spagyrgisk.
Du bliver i stand til læse din klient og sammensætte enkeltmidler til en målrettet individuelt tilpasset kompleks-behandling.
Du bliver i stand til at gennemskue de kompleksmidler, der allerede er på markedet - for de er nemlig ikke ens i deres virkeflade - det vil helt afhænge af, hvad producenten har valgt at sætte sammen.
Du vil kende til behandlingen af både akutte og længerevarende tilstande og se en helhed - også med livssyn, frekvens, ernæring og levevis - sammen med homøopatien - som er helt nye briller for de fleste.
Du kan kombinere homøopatien med de andre redskaber, du har lært.
Du vil vide, hvornår klienten kan kombinere homøopati med mere konventionelle behandlinger.
Du vil vide, hvilke akut-midler der er bedst til forskellige mennesketyper.
Du vil elske homøopatien for sjælen i de planter og remedier, der giver os deres helende egenskaber.
Du kan derfor hjælpe din klient til en bedre helhedsorienteret heling med balance i krop, sind og sjæl.